Racebeskrivelse

FCI standard nr. 103. Tysk Jagtterrier
Racens oprindelsesland: Tyskland

Anvendelse

Alsidigt anvendelig jagthund, især til gravjagt og til at jage vildtet op.

Klassifikation

FCI Gruppe 3 (Terriers). Sektion 1 (Store og mellemstore terriers). Med brugsprøve.

Historie

Efter Første Verdenskrig udskilte nogle aktive jægere sig fra den talmæssigt stærke Fox Terrier Klub for at opbygge et opdræt, der skulle være orienteret udelukkende mod de jagtlige evner. Således bestemte de erfarne jagt-kynologer Rudolf Friess, Walther Zangenberg og Carl-Erik Grünewald sig for opdræt af en sort/rød jagthund til arbejdet i grav. En tilfældighed kom deres bestræbelser til hjælp. Zoodirektør Lutz fra Hagenbeck forærede Walther Zangenberg fire sort/røde terriers, som skulle stamme fra renavlede foxterrier-linier. Med disse hunde blev grundlaget lagt for avlen af tysk jagtterrier. Ved den tid sluttede Dr. Herbert Lackner sig til racens grundlæggere. I fællesskab lykkedes det for dem gennem mange års intensivt avlsarbejde at befæste denne races eksteriør ved dygtig indkrydsning af oprindelige, engelske ruhårs-terriers og welsh terriers. Samtidig lagde man stor vægt på at fremavle en hund med alsidige evner, hård, med god halsgivning og duelig til vandarbejde, med udtalt jagtinstinkt og de bedste anlæg for træning. I 1926 blev Deutscher Jagdterrier-Club grundlagt. Som førhen lægger klubbens opdrættere den største vægt på hundenes brugbarhed til jagt, fast væsen, mod og temperament.

Helhedsindtryk

En lille, sædvanligvis sort/rød jagtbrugshund, kompakt og velproportioneret.

Proportioner

Brystomfanget er 10 - 12 cm større end skulderhøjden.
Kropslængden er kun en anelse større end skulderhøjden.
Brystdybden er ca. 55 - 60 % af skulderhøjden.

Temperament

Modig og hård, arbejdsvillig og udholdende, vital og temperamentsfuld, pålidelig, omgængelig og let at føre, hverken sky eller aggressiv.

Hoved

Langstrakt, noget kileformet, ikke spidst. Næsepartiet er noget kortere end skallen fra nakkeknude til stop.

Skalle:

Flad, bred mellem ørerne. Smallere mellem øjnene

Stop:

Kun svagt markeret.

Næse:

Skal passe til næsepartiet og må hverken være for smal eller for lille, ikke spaltet. Den er sort, men kan også være brun, hvis pelsens grundfarven er brun.

Næseparti:

Kraftigt, med dyb underkæbe og stærkt markeret hage.

Læber:

Stramt tilliggende og godt pigmenterede.

Kæber, bid:

Store tænder. Kraftige kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at de øverste fortænder uden mellemrum griber ned over de underste, og at tænderne er stillet lodret i kæben. Med 42 tænder i henhold til tandformlen.

Hoved og bid	Tangbid	Ukorrekt tandrække	Tænder

Klik på et billede for at se en større udgave

Øjne

Mørke, små og ovale, velplacerede og så dybtliggende, at de er godt beskyttede. Øjenrandene slutter godt til, og udtrykket er beslutsomt.

Ører

Let tilliggende kipører, højt ansatte. Ikke udpræget små, V-formede.

Hals

Kraftig, ikke for lang, noget brat ansat og med en stærk overgang til skuldrene.

Krop

Overlinie:

Lige.

Manke:

Udpræget.

Ryg:

Stærk og lige, ikke for kort.

Lænd:

Med kraftig muskulatur.

Kryds:

Fladt, med kraftig muskulatur.

Bryst:

Dybt, med godt hvælvede ribben, ikke for bredt. Brystbenet er langt, og ribbenene når godt langt bagud.

Underlinie:

Forløber i en elegant bue bagud. Korte og stramme flanker, let optrukken bug.

Hale

Velansat på det lange kryds, ca. 1/3 kuperet. Kan bæres hellere lidt mindre løftet end stejlt opad og må aldrig hælde ind over ryggen. (I lande, hvor lovgivningen har forbudt halekupering, kan halen bevares naturlig. Den bæres da vandret eller let sabelformet).

Lemmer - Forpart

Set forfra er forbenene lige og parallelle; set fra siden er de stillet godt ind under kroppen. Afstanden fra jorden til albuen er næsten den samme som afstanden fra albuen til manken.

Skuldre:

Godt skråtstillede og tilbagelagte, lange skulderblade med kraftig muskulatur. God vinkling af skulderblad og overarm.

Overarm:

Så lang som muligt, med god og tør muskulatur.

Albuer:

Slutter godt til kroppen, hverken ind- eller udaddrejede. Velvinklet over-/underarm.

Underarm:

Tør og lodret stillet, med kraftig benstamme.

Håndrod:

Kraftig.

Mellemhånd:

Let fremadrettet. Knoglebygning nærmere kraftig end spinkel.

Forpoter:

Ofte bredere end bagpoterne, med tæt sluttede tæer og tilpas tykke, solide, robuste og godt pigmenterede trædepuder. De er stillet parallelt, i stand og bevægelse¨hverken ind- eller udaddrejede.

Lemmer - Bagpart

Set bagfra lige og parallelle bagben. Gode vinkler mellem over- og underlår såvel som mellem underlår og mellemfod. Kraftige benstammer.

Overlår:

Langt, bredt og muskuløst.

Knæ:

Kraftigt, med god vinkling af over- og underlår.

Underlår:

Langt, muskuløst og senet.

Haseled:

Lavt ansat og kraftigt.

Mellemfod:

Kort, lodret stillet.

Bagpote:

Oval-runde, med tæt sluttede tæer og tilpas tykke, solide, robuste og godt pigmenterede trædepuder. De er stillet parallelt, i stand og bevægelse hverken ind- eller udaddrejede.

Bevægelse

Jordvindende, med godt fremgreb og godt fraskub, flydende, både i for- og bagpart lige og parallel, ikke stiv eller styltet.

Hud:

Tyk, stramt tilliggende, uden rynker og folder.

Pels

Hårlag:

Fladtliggende og tæt, enten hårdt ruhår eller groft glathår.

Farve:

Farven er sort, mørkebrun eller meleret sortgrå, med rødgule, skarpt afgrænsede og rene aftegninger på øjenbryn, næseparti og bryst, på benene og under halen. Både lys og mørk maske er tilladt. Der tolereres små, hvide aftegninger på bryst og tæer.

Mørk maske	Lys maske	Mørkebrun farve er tilladt

Størrelse

Skulderhøjde for hanner 33 - 40 cm, tæver 33 - 40 cm.

Vægt for hanner 9 - 10 kg, tæver 7,5 - 8,5 kg.

Fejl

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. Mangel på en eller begge M3 anses ikke som fejl.

Alvorlige fejl:

• Smal skalle, smalt og spidst næseparti, vigende underkæbe, smalle kæber, svagt tandsæt, enhver let uregelmæssig stilling af fortænderne.



• Lys eller plettet næse.



• Lyse, for store eller udstående øjne.



• Ståører, ”flagreører”, for små, for lavt ansatte eller for tunge ører.



• Stejl forpart.



• Hængeryg, karperyg, for kort ryg.



• Kort brystben.



• For smal eller for bred front.



• Stejl bagpart, overbygget.



• Stærkt ud- eller indaddrejede albuer, tåtrang, tåvid, kohaset, hjulbenet eller hasesnæver - alt i såvel stand som bevægelse.



• Pasgang, styltet eller trippende bevægelse.



• Spredte poter, kattepoter.



• Halen båret ind over ryggen, for lavt ansat eller hængende.



• Korthåret pels, uldagtig pels, åben eller tynd pels.



• Manglende hårlag på bugen og på indersiden af lårene.

Diskvalificerende fejl:

• Svagt væsen, skudræd eller vildtsky.



• Underbid, overbid, krydsbid, tangbid, partielt tangbid, uregelmæssigt placerede tænder, tandmangler ud over M3.



• Pigmentmangler.



• Ektropion, entropion, uens farvede øjne, blå eller plettet øjenfarve.



• Fejlfarvet pels.



• Over- og understørrelse.

Bemærk

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

* * *

Standarden udgivet af FCI 20. januar 1998.

DKK’s Standard Komité, november 1999.

Publiceret: 30. april 2009