Jagger

Jagger og jeg deltog for første gang til avlsprøven d. 13 september 2025.

Jeg (Julie) havde Tove med til gravtræning nede i Tyskland 3 gange inden prøven. Noget hverken Tove eller jeg havde prøvet før.

Tove er vores første hund, så det har været rart med så meget hjælp fra alle parter.

Første gang vi kom derned var nervøsiteten til at mærke, men alle var så søde til at både hjælpe, guide og oversætte. Det var tydeligt at Toves selvtillid voksede fra gang til gang og til sidst fandt hun virkelig ud af hvad det drejede sig om.

Endelig blev det d. 13/9 og vi drog mod Tyskland til avlsprøven. Meget nervøse men også med en tanke om at uanset hvordan det gik, så gjorde Tove sit bedste.

Vi startede med første del af prøven som nok var den "letteste" og alle kom fint igennem - derefter ventede rævegraven.

Jagger gik med Tove ind, og jeg må ærligt indrømme at vores hjertebanken nok kunne høres af alle. Men ind røg Tove og klarede det bare til UG - ligesom resten af hundene der deltog.

Det var så fedt at starte dagen på den måde, og endnu engang blev det hele forklaret rigtig grundigt inden vi gik i gang og mens man ventede fik man sparet lidt med de andre.

Så skulle vi til andensidste disciplin som var haresporet. En meget spændende oplevelse, med utrolig mange harer i fint terræn. Det eneste minus var at det blæste, rigtig meget. Alle hundene fik de 2 spor de skulle, og nogle hunde fik lov at få et 3., Tove inklusiv.

Sidste prøvelse for dagen var vandtesten og den gik super for alle hundene. Det var et rart lille afbræk fra den anden del af prøven som vi var mere nervøse for.

Så sluttede vi af hjemme ved John og Solveig, som var hyggeligt og gennemført som altid.

Hundene blev målt, fik tjekket bisser og hår.

Derefter var det tid til at vi skulle have resultaterne at vide.

Da Tove ikke fik fulgt haresporet helt til ende havde Jagger og jeg allerede snakket om at hun nok ville blive sidste hund - og det var helt okay for hun havde virkelig imponeret os, og der var ingen tvivl om at hun havde gjort sit allerbedste.

Men Tove fik den flotteste 1. Præmie og vi var ovenud lykkelige. En skøn dag var overstået, fyldt med en masse læring og søde mennesker (og hunde).

Vi synes det har været skønt at komme ud og se hundene arbejde, specielt at se hvor fint Tove hun lystrer og kommer tilbage til Jagger under haresporet var en oplevelse i sig selv, det er jo ikke altid garanteret med de små raketter.

Vi glæder os til at deltage til næste års avlsprøve, hvor vi selvfølgelig går efter fuld plade.